Idegrundlag for Gl. Estrup Gartneri A/S

Mission

På Gl. Estrup Gartneri vil vi producere specialgrønsager af den højeste kvalitet, der henvender sig til brede forbrugergrupper.
Vi vil arbejde for altid at være et skridt foran og være de første til at præsentere nye produkter.

 
Vision

Vi vil være verdens bedste til at fremstille de produkter, vi vælger at producere.
I samarbejde med COOP vil vi styrke vores position på det danske marked. Endvidere vil Gl. Estrup Gartneri indenfor 10 år forsøge at komme ind på det europæiske marked, som vi ved findes for vores produkter.

 Værdier  

Kvalitet
Produkter fra Gl. Estrup Gartneri skal altid være af den allerbedste kvalitet og vi vil aldrig afvige fra denne målsætning.
Vi vil til stadighed forbedre vores metoder, så kvaliteten også i fremtiden kan forbedres.

Medarbejdere og team-spiret
Vi vil ansætte dygtige og engagerede medarbejdere.
Vi vil give medarbejderne mulighed for at udvikle sig, både gennem det daglige arbejde, men også via efteruddannelse og kurser.
Vi vil lægge vægt på at belønne den dygtige medarbejder og vil opfordre til at gøre en ekstra indsats.
Vi vil lægge vægt på og opfordre til en optimistisk og god omgangstone.

Omverdenen
Vi vil behandle vores samarbejdspartnere professionelt og med respekt.
Vi vil producere ressource- og miljømæssigt ansvarligt.
Vi vil handle etisk korrekt i vores virksomhedsmæssige aktiviteter.